Babymad #2

Vores lille Petra er et kæmpe madøre. Heldigvis! Så derfor har vi ikke haft de store udfordringer i forhold til opstart af mad. Nu er hun nærmest alt-ædende og tager imod konsistens, smag og fingerhapsere med stort velbehag! Men hvad pokker giver man sådan en størrelse? Da vi startede med mad, gik jeg meget på listefødder, for hvad må de få, hvad er mega no-go og hvordan finder man ud af det? Hvad virker?

Men jeg blev træt af at søge nettet tyndt, så jeg tog sagen i egen hånd. Kiggede på mit madskema fra sundhedsplejersken og har nu bare sat mig fast på de ting, de IKKE må få. Så går jeg ud fra, at alt andet er okay, eller?

Fordi jeg selv ind i mellem kan mangle inspiration tænker jeg, at jeg næppe kan være alene. Så her er lidt forslag til, hvad man kan servere for sin baby. Petra er 6,5 måned nu.

Kartoffel-brocolimos
2 små kartofler
5 buketter broccoli
Koges og moses

Pølser (jeg hiver skindet af og brækker i små stykker)

Franskbrødshapser med neutral flødeost

Vi leger med konsistens. Jeg prøver på, at der på hver tallerken er noget hun kan sidde med selv, noget der skal tygges lidt og noget der nemmere glider ned. På den måde bliver hun lyn-hurtigt god til selv at tygge og tygger allerede lystigt med gummerne. Med hapserne kan hun selv lave fra tallerken til mund bevægelsen med sine hænder og den er også ret vigtig, forestiller jeg mig. Hun er i hvert fald allerede hammer-god og hjælper gerne til, både når hun skal drikke og skeen skal op.

Brocoliålæg:
5 buketter brocoli
2 spsk neutral flødeost

Den her bruger jeg både på hapsere, små bidder og faktisk også, som hun kan få på skeen som tilbehør fx til en grøntsagsmos. Hun elsker den og den er så nem at lave og kan jo også nemt laves med fx gulerod, blomkål eller kartoffel.


Gulerod-hokkaidomos:
1 gulerod
3 skiver hokkaido
1 lille kartoffel

Koges og moses

Sveskemos med æble og pære:
Svesker
Æble
Pære

Koges og blendes

Jeg plejer at lave en stor portion her og fryse ned. Jeg laver vel af ca. 3 æbler, 3 pære og det antal svesker jeg synes passer dertil. Det varierer lidt. Men mellem en kvart og en halv pose. Prøv dig frem. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen