Nyheder i klædeskabet

Corona er ikke god mod min pengepung! Avs, hvor har man lige pludselig meget tid til at shoppe i. Og når man i forvejen ikke er god til at modstå det store internet og de mange fine sager, så er det altså dømt til at gå galt. Jeg prøver at retfærdiggøre det hele med, at jeg godt må, fordi jeg har tabt mig og vitterligt ikke har ret meget sommertøj (eller tøj generelt), som jeg kan passe. Så! Derfor har jeg fået lidt nyt og lækkert hjem.. Jeg vil her dele lidt af mine favoritter med jer her, så I også kan få fat i lidt lækkert til jer selv! God shopping <3
Indlægget indeholder reklamelinks

Det første, som uden tvivl også ligger på top 3 er mine nyanskaffede “Callie jeans” fra Noisy May. Du kan købe dem på By Husted. Jeg er egentlig ikke ret glad for cowboybukser men man kan ikke komme udenom, at man ikke kan undvære et par. Og der er så meget stræk i disse, at man nærmest ikke føler, at man har bukser på. Jeg kan stadig ligge og lege med Petra på gulvet og så sidder de altså, hvor de skal. Derudover har de en vanvitttig god pris – to par for sølle 300 kroner eller et enkelt for 199,-

Selvom min jakke ikke er fra denne sæson, så har jeg ingen intentioner om, at købe en ny. Den er fra Global Funk og kan findes her i flere farver. Den er god til de lidt køligere sommerdage men også nu, som overgangsjakke. Jeg købte den forrige år og har aldrig haft en jakke, jeg har brugt så meget og været så glad for!

Jeg har dem i lys denim, men de fås også i sort og mørk denim

En anden ting jeg er mega-glad for, er altså min lilla kjole. Man kan ikke længere få den, i den samme model som jeg har men i en anden kortere model, som du kan se her, på zalando. Super smuk og jeg er simpelthen så vild med lilla lige i tiden. Den er luftig og lækker at have på og så giver den altså den vildeste summer-vibe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen