Barselsland #5

Åhr, suk. Dét her, bliver det sidste indlæg i denne kategori – for nu, i hvert fald. Min barsel med Petra er nemlig snart ovre, hvor gerne jeg end ville ønske, at den kunne vare forevigt. Faktisk, for at være helt præcis er den allerede slut men jeg har kun haft 1,5 uge på skolebænken (som jo foregår hjemme, fordi jeg læser fjernstudie) og nu holder vi de sidste 3 ugers ferie sammen, inden en helt ny hverdag starter. For os begge to. Så lad os liiiige tage en lille walk down memory lane. Skal prøve at se, om jeg kan lade være med at græde, haha.

Lille, smukke Petra. Under et døgn gammel.

Åh ja. Først fik vi jo en lille udmagret pige i armene. En lidt hård start på sygehus, hvor hverken læger, jordemødre eller sygeplejerske vidste hvad de skulle stille op. Vi prøvede alt og de truede med at indlægge os yderligere på børneafdelingen, fordi Petra ikke ville spise og var alt for afkræftet til næsten at være vågen. Sådan var det de første fire døgn. Herefter blev det stille og roligt bedre. Og da hun var 14 dage fik vi langt om længe amningen helt op at køre og hérfra tog det fart. Kinderne blev heldigvis hurtigt runde og… muligvis også lidt for runde, hvis du spørger nogen! (aka min sundhedsplejerske 😉 )

Tiden flyver jo altså, når man har det godt. Og jeg ved godt, at det her måske bare lyder som én stor omgang pladder men jeg aner ikke, hvor de sidste 10 måneder er blevet af. Jeg forstår det slet ikke. Men jeg kan jo godt se det, når jeg kigger tilbage på gamle billeder. Hun er jo en helt anden pige nu. Fuld af spilopper og energi. Hun er blevet stor. Har fået så meget personlighed.

Jeg synes det er skide-sørgerligt! Ej, hvor har jeg altså nydt at gå derhjemme med min best-buddy. Nydt at se hende vokse og udvikle sig. Nydt at lære hende at kende. Man må altså bare konkludere, at sådan en barsel hér, gør noget sindssygt for relationen mellem mor og datter. Jeg føler næsten vi er ét. Og ind i mellem kan det være helt svært, synes jeg, at rumme så meget kærlighed. Jeg har altid peget en lille smule fingre af de dér hønemødre og tænkt, at sådan skulle jeg i hvert fald IKKE blive. Og det er jeg på mange måder heller ikke – synes jeg ikke selv. Jeg er ikke så pylret. Men når det kommer til at skulle undvære hende og “overlade” hende til andre end mig selv, ja, dér er jeg saftsuseme forfærdelig. Og det er ikke fordi jeg ikke vil, det vil jeg gerne og tro mig – jeg kunne virkelig også godt bruge en halv dag for mig selv, no doubt. Men mit hjerte kan slet ikke overskue det, haha. Og jeg ved, at det bare er et spørgsmål om tilvænning. Jeg har kun gode mennesker i mit liv og jeg SKAL jo lære det.

Nå, lille Petra. Du er jo slet ikke så lille mere. Tak for den bedste barsel og start på mor-livet. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde drømme om, at det var sådan et perfekt menneske jeg bagte på. De sidste 10 måneder har været udfordrende, skønne, sjove, fyldt med kærlighed og bekymringer. Sådan er det vidst at være mor. Tak for at lære mig det! Tak for, hver eneste dag, at vise mig hvad livet handler om. Og nu skal du være stor og dagplejebarn og det kan OGSÅ noget <3

Ja, sådan en barsel er altså en underlig størrelse. Jeg frygtede lidt, at jeg ville kede mig. Det har langt fra været tilfældet. Jeg har haft det vildeste år i mit liv, på alle måder. Og jeg glæder mig allerede til næste barsel. Jeg glæder mig til at prøve det hele igen. Men jeg glæder mig også til at se vores Petra vokse og blive endnu større, endnu mere selvstændig og til at se endnu mere af, hvem hun er. Hihi, nu stopper jeg. Det bliver lidt for sentimentalt. Tak fordi du har fulgt med!

Knus A

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen